Holtveds arkiv findes på Afd. for Eskimologi, KU, hvor Robert Peary p.t. (2005) gennemgår og reviderer Holtveds oversættelser.

Interlineær eng. oversættelse. - Eng. resumé bd. 152(2), side 143.

Resumé: Eqilana, hendes mand Panippak, deres datter Ivalu og dennes

mand Taatsiaq overvintrer i moskusoksernes område. Hun drømmer, at

okser som mennesker tager hende til kone på et bestemt sted, hvor

parret senere overnatter undervejs tilbage til sommerpladsen. Panippak

drømmer her, at okserne som mennesker spiller bold med hans kone og

prøver på at ligge med hende. Da han vågner er hun død. Deres lille

søn sendes hen efter datter og svigersøn.

Hist.: Sikkert historisk.

Kommentar: drømmene kan associeres til nordlyset, der er boldspillende døde mennesker. De prøver i forestillingsverdenen at lokke levende op med fløjt.

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres;

Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04: "Qitdlarssuaq".

Den afsluttende fortælling om forvandlingen til bjørn er ikke fortalt af Panippak men af Qissunnguaq fra Netsilivik. Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04, nr. 56: "Qitdlarssuaq nanúngoqangat".

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:23 - 25.

Resumé:

Fortællersken er barnebarn af Qillarsuaq, de omkr. 1860 indvandrede

baffinlænderes leder der senere rejste bort med en del af dem

igen. Hun nåede at se ham inden afrejsen, fordi hun på det tidspunkt

havde fået forstand / blevet bevidst om sig selv og var begyndt at kunne skelne det ene menneske fra det andet. Hans pande var høj og hans hår ligeså tyndt som hvide mænds. Alle var bange for Q., "den store åndemaner uden modstandere".

   Engang i Baffinland er Q. på renjagt med en fælle. En storm

overfalder dem og de når til et hus med to kvinder, hvoraf den ene er

en fremmed. Q.s fælle får lyst til den fremmede, lægger sig hos hende

og dør. Den anden kvinde læser Q.s tanker og erklærer, at ham kan de

intet gøre, fordi han er ild. Da han tænker på at tage derfra, puster

hun liv i hans fælle og beværter dem begge. En pludselig storm sender

dem afsted i løb til et tomt hus, hvis beboere kommer tilbage og

springer frem og tilbage over hustaget. Q. skræmmer dem bort ved at

tisse på gulvet. Næste dag flygter Q. og hans fælle hjem.

Q. er på bjørnejagt med en forældreløs, da isen bryder op og de føres

ud på havet. Q. befaler den forældreløse at lukke øjnene, og afsted

går det i susende fart. Da den forældreløse åbner det ene øje på klem,

ser han Q. trave foran slæden i bjørneskikkelse og havet fryse til is

under hans fødder. Den ene mede går gennem isen og den forældreløse

lukker skyndsomt øjnene igen. De når i land, Q. er atter menneske og

havet bag dem er skummende sø.

Hist.: Den historiske Q. var faktisk åndemaner og ledede en indvandring til Thule området omkr. 1860. Lyset el. ilden, qaammaneq, i en åndemaners indre er en udbredt eskimoisk forestillingen.

Vedr. indvandringen: Ulloriaq, Inuutersuaq: Beretningen om Qillarsuaq ... [Kbh. Det grønlandske Selskab 1985 (ikke registreret). Men søg på: Petersen, Robert, 2000: Om grønlandske slægtssagaer. Tidsskriftet Grønland, ss. 299 - 311.

Orig. håndskrift har ikke kunnet identificeres;

Rasmussens renskrift: KRKB 3: Eskimoiske Sagn, 4, Optegnelser fra den litterære Grønlandsekspedition 1902 - 04, nr. 57: inuíngôq tâvane Akilinerme" / inuinngooq taavani Akilinermi.

Første gang trykt i Rasmussen, K.: Nye Mennesker. København, Kristiania: Gyldendal, 1905:233 - 234.

Resumé:

Ovre på Akilineq blir folk på renjagt ofte borte. En mand, der leder

efter dem, ser et menneske, der ikke er kystbo, og skjuler sig. Det

lykkes manden at skyde en pil med modhage i ryggen på den fremmede,

der flygter.

  En renjæger ser fremmede, der udstøder en skarp lyd gennem et rør.

De sætter sig på nogle sten, der bagefter viser sig at være meget

store. De ukendte fremmede må have været kæmper.

Hist.: Akilineq er her Ellesmere Land, hvor. polareskimoerne / polarinuit / inughuit hjemmevant færdedes på jagtudflugter.