Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Introduktion

Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.

Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.

Download søgemanual som pdf her.

Søgning på Pita gav 1 resultater.

Okalugtuak Nukagpiatorkamik / Oqaluttuaq nukappiatoqarmik / Fortælling om en ældre ungkarl

Print
Dokument id:512
Registreringsår:?
Publikationsår:1861
Arkiv navn:
Fortæller:?
Nedskriver:Pita (Piita / Peter)
Mellem-person:
Indsamler:Rink, H.
Titel:Okalugtuak Nukagpiatorkamik / Oqaluttuaq nukappiatoqarmik / Fortælling om en ældre ungkarl
Publikationstitel:Kaladlit Okalluktualliait / Oqalluktualliait / Grønlandske Folkesagn, III
Tidsskrift:
Omfang:side 93 - 96, nr. 19
Lokalisering:Nuuk / Godthåb
Note:

Kort dansk resumé s. 119 - 120.

Orig. håndskrift Rink NKS 2488, nr. 273 eksisterer ikke længere.

 

Dansk version i Rink 1866-71, I, nr. 18 bygger stort set på denne version. Tilsvarende på engelsk i  Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh and London: W. Blackwood and Sons, nr. 12, pp. 145 - 148: The Man who mated himself with a Sea-fowl.) .

 

Resumé:

En gammel ungkarl, der er lidt af en klodrian, får på en tur

over land øje på en mængde kvinder, der bader nøgne i en sø. Han gemmer

den enes klæder, som hun må be' ham om, da de andre forskrækket

klæder sig på i hast og flyver bort.

 

Han frier til hende, hun ber om sit tøj og får det, og siger til hans

overraskelse alligevel ja til ham. I flere dage tør han ikke tage på

fangst, men da hun beroligere ham om at ville blive, tager han ud. På

hjemvejen med fangst, tror han hun er stukket af, men hun kommer ned

og tager imod ham.

 

Hun får en søn og så en til, som hun en dag tager med ud alene og

byder dem at samle fjer, fordi de er af fugleslægt. Den stopper hun i

deres ærmer og de flyver alle tre bort.

 

Ungkarlen sørger, opgiver at fange, men da han en dag ror ud i det blå

og går i land ved en klint, som han forcerer og derefter fortsætter langt ind i

landet, ser han ved en indsø en stor mand med ryggen til, der hugger

med en økse. Han går derhen, kæmpen spørger: "Fra hvilken retning kom

du hen til mig?" "Forfra!" "Godt, var du kommet bagfra havde jeg dræbt

dig." Ungkarlen spørger om han ikke har set tre personer komme forbi

mens han lavede sin ny kajak. "Nej" Kæmpen bygger ikke kajak og har

ingen set. Har han da set tre mennesker mens han byggede ny umiaq?

Heller ikke. Jamen så mens han bare stod der og huggede træ. Det er en

anden sag. Ungkarlen får en stor laks som transportmiddel og besked om

ikke at standse før han hører barnestemmer.

 

Blandt børnene er hans to sønner, der hele tiden råber. "Far kommer",

mens deres mor benægter det. Han går op i et hus med fem vinduer og en

mængde kvinder. Længst inde sidder hans kone med en mand foran sig.

Ungkarlen siger: "Jeg er kommet efter dig." Hun svarer: "Jeg har fået

en ny mand og skal ikke med". De skændes videre. Da han tar fat i sin

kone, går den nye mand ud, men hun vil ikke med ungkarlen og flyver

bort sammen med de andre, der har forvandlet sig til skalleslugere og

den nye mand til en havlit. Huset de forlader viser sig at være

en mågetue. Siden da gifter ungkarlen sig ikke igen.

 

Var.: Manden som tog en kone blandt vildgæssene. Manden gift med skallesluger.

 

Hist.: En fælleseskimoisk myte: Kleivan, Inge, 1962: The Swan Maiden Myth among the Eskimos. Acta Arctica, Fasc. XIII, Kbh.: Munksgård, nævner dem alle. Fuglekvinden er i øvrigt en næsten global mytisk skikkelse.

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@remove-this.gmail.com.