Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Okalugtuak Nukagpiatorkamik / Oqaluttuaq nukappiatoqarmik / Fortælling om en ældre ungkarl
Dokument id: | 512 |
Registreringsår: | ? |
Publikationsår: | 1861 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | ? |
Nedskriver: | Pita (Piita / Peter) |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rink, H. |
Titel: | Okalugtuak Nukagpiatorkamik / Oqaluttuaq nukappiatoqarmik / Fortælling om en ældre ungkarl |
Publikationstitel: | Kaladlit Okalluktualliait / Oqalluktualliait / Grønlandske Folkesagn, III |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 93 - 96, nr. 19 |
Lokalisering: | Nuuk / Godthåb |
Note: | |
Kort dansk resumé s. 119 - 120. Orig. håndskrift Rink NKS 2488, nr. 273 eksisterer ikke længere.
Dansk version i Rink 1866-71, I, nr. 18 bygger stort set på denne version. Tilsvarende på engelsk i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh and London: W. Blackwood and Sons, nr. 12, pp. 145 - 148: The Man who mated himself with a Sea-fowl.) .
Resumé: En gammel ungkarl, der er lidt af en klodrian, får på en tur over land øje på en mængde kvinder, der bader nøgne i en sø. Han gemmer den enes klæder, som hun må be' ham om, da de andre forskrækket klæder sig på i hast og flyver bort.
Han frier til hende, hun ber om sit tøj og får det, og siger til hans overraskelse alligevel ja til ham. I flere dage tør han ikke tage på fangst, men da hun beroligere ham om at ville blive, tager han ud. På hjemvejen med fangst, tror han hun er stukket af, men hun kommer ned og tager imod ham.
Hun får en søn og så en til, som hun en dag tager med ud alene og byder dem at samle fjer, fordi de er af fugleslægt. Den stopper hun i deres ærmer og de flyver alle tre bort.
Ungkarlen sørger, opgiver at fange, men da han en dag ror ud i det blå og går i land ved en klint, som han forcerer og derefter fortsætter langt ind i landet, ser han ved en indsø en stor mand med ryggen til, der hugger med en økse. Han går derhen, kæmpen spørger: "Fra hvilken retning kom du hen til mig?" "Forfra!" "Godt, var du kommet bagfra havde jeg dræbt dig." Ungkarlen spørger om han ikke har set tre personer komme forbi mens han lavede sin ny kajak. "Nej" Kæmpen bygger ikke kajak og har ingen set. Har han da set tre mennesker mens han byggede ny umiaq? Heller ikke. Jamen så mens han bare stod der og huggede træ. Det er en anden sag. Ungkarlen får en stor laks som transportmiddel og besked om ikke at standse før han hører barnestemmer.
Blandt børnene er hans to sønner, der hele tiden råber. "Far kommer", mens deres mor benægter det. Han går op i et hus med fem vinduer og en mængde kvinder. Længst inde sidder hans kone med en mand foran sig. Ungkarlen siger: "Jeg er kommet efter dig." Hun svarer: "Jeg har fået en ny mand og skal ikke med". De skændes videre. Da han tar fat i sin kone, går den nye mand ud, men hun vil ikke med ungkarlen og flyver bort sammen med de andre, der har forvandlet sig til skalleslugere og den nye mand til en havlit. Huset de forlader viser sig at være en mågetue. Siden da gifter ungkarlen sig ikke igen.
Var.: Manden som tog en kone blandt vildgæssene. Manden gift med skallesluger.
Hist.: En fælleseskimoisk myte: Kleivan, Inge, 1962: The Swan Maiden Myth among the Eskimos. Acta Arctica, Fasc. XIII, Kbh.: Munksgård, nævner dem alle. Fuglekvinden er i øvrigt en næsten global mytisk skikkelse. |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com