Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Oqalualârut angakup pisusia
| Dokument id: | 1850 |
| Registreringsår: | 1864 |
| Publikationsår: | |
| Arkiv navn: | NKS 2488, III, 4' |
| Fortæller: | Pr��tars, Aviaralak |
| Nedskriver: | Mikiassen, Niels (Nis) |
| Mellem-person: | |
| Indsamler: | Rink, H. |
| Titel: | Oqalualârut angakup pisusia |
| Publikationstitel: | |
| Tidsskrift: | |
| Omfang: | side 233v - 237h, nr. 348 |
| Lokalisering: | [Narsaq: Nuuk / Godthåb |
| Note: | |
Oversættelse ved Chr. Berthelsen:
Fortælling om åndemanernes væsen. I gamle dage, i mine bedste år, da der var åndemanere / angakkoq / angakok / prøvede man alt. En gang jeg manede ånder, så jeg to flammer nærme sig vestfra. Jeg fik dem ikke trængt tilbage. Jeg kunne ikke få dem til at bakke. Jeg tænkte kun på det at være åndemaner og var kun optaget af det (? illaleruermik - noget med at tilskynde). Da de var kommet ganske nær, opdagede jeg, at det var en isbjørn og en hvalros. Så hørte jeg de gamle sige: "Det må være dem, der skal være dine poser." Jeg blev bange og holdt op med åndemaningen.
I mine bedste år, mens jeg var åndemaner, overvintrede jeg på Illoriuaatsaat. En dag var jeg på fangst syd for øen (sarqânut - egentlig solsiden) vest for Innariuttalik. Jeg nærmede mig en stor kajak øst for mig - alt på den forekom helt hvidt: Selve kajakken, fangeblæren / fangstblæren og manden selv, en meget veludstyret kajak. Jeg tænkte: "Endelig kommer jeg til at ro sammen med en hjælpeånd." Jeg kom hen til den og så, at fangeblæren skinnede (Rinks kommentar). Det viste sig, at det var genskinnet af lyset fra enderne (isuvisa taglisimarnga). Igsanga (?) spurgte jeg ham: "Hvad koster dine (utydeligt)? âain Suain tarâim pus (Ein, zwei, drei pus ?). Straks spurgte jeg ham om hans forfædre. Han sagde ikke noget; han lod ikke til at ville flygte (qimârpadlangilaq - oversættelsen er kun et gæt CB). Han tog et åretag hen imod mig. Jeg gjorde det samme. Straks var jeg nær (?) kæntret (Rinks kommentar). Jeg baksede og baksede mig op nedefra, og rejste mig op igen. Jeg gjorde det meget behændigt. Jeg spurgte ham igen, men der kom ikke en lyd. Det lød ikke som om han kaldte på en hjælpeånd. Han tog et åretag i retning af mig. Jeg gjorde det samme, og straks var jeg nær kæntret (Rinks kommentar). Jeg bevægede mig og bevægede mig nedefra og rejste mig op igen, og jeg gjorde det meget behændigt. Det var jo det rene selvpineri. "Hvad er det egentlig for en kajak?" "Åh, min elendige mave" (sagde han ?). "Der fik du vist ondt i maven. Fortæl nu" (sagde jeg ?). "Ja, ja, ja." For sidste gang spurgte jeg ham. Endelig begyndte den store mand at sige noget, begyndte at kalde på en hjælpeånd, først på sin ældste farbror, dernæst den mellemste, og sidst den yngste - sådan sagde han. Han påstod, at han brugte den yngste farbrors kajak, og at han brugte hans redskaber, en yderst veludstyret kajak. qangaliuna (hvor længe siden mon - det er længe siden) takornarqisoq (så noget første gang). Slut.
Hist.: Søg på puulik. Se eksempel i "Fortolkningsmuligheder" på en symbolanalyse: Pooq, pose, "mor", en livsmetafor. Puulik-traditionen der er østgrønlandsk, var ifølge Rink gået i glemme i den sydgrønlandske landsdel på hans tid. Men her er åbenbart en tidligere angakkoq / shaman / åndemaner, for hvem den tradition endnu var aktuel i hans yngre år. Hans sandsynligvis tyske brokker (Chr. Berthelsen gennemskuede dem) viser, at han tilhørte eller var vel bekendt med herrnhuternes menighed. | |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@gmail.com.