Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Om venner
Dokument id: | 1770 |
Registreringsår: | 1867 |
Publikationsår: | 1999 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Hendrik (Hintrik) |
Nedskriver: | Rink, H. |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Rink, H. |
Titel: | Om venner |
Publikationstitel: | Således skriver jeg, Aron, II |
Tidsskrift: | |
Omfang: | ss. 473 - 475 |
Lokalisering: | Nuuk / Godthåb |
Note: | |
Red. med Indledning og kommentarer og / eller resuméer: Kirsten Thisted. Orig. håndskr. : NKS 2488, IV, 4' nr. 10 ss. 28 - 31.
Transskriberet til nugrønlandsk retskrivning i Thisted, Thorning og Grove: "Taama allattunga, Aron", 1999, II: 473 - 475: Ikinngutigiinnik; og i Thisted og Thorning: 'Oqalualaartussaqaraluarnerpoq ... / Måske nogen kunne fortælle ...', 1996: nr. 10 ss. 69 - 71, med dansk kommentar s. 317 - 318, men her er fortælleren angivet som Sigismund, som det fremgår af håndskriftet. Thisted korrigerer da i 1999, I: 75, vedr. Sigismund, at placeringen af denne fortælling under Hendrik / Hintrik nok er forkert, selv om Hendrik kunne have fortalt en version ganske mage til.
Resumé: En mand som boede ude ved kysten, Quloroq, var venner med en som boede inde i fjorden, Isiguat. Kystboen gemte altid noget af sin fangst, så han kunne beværte fjordboen, og ligeledes samlede fjordboen et et forråd at beværte kystboen med, når han kom og besøgte ham. Et efterår overtaler kystboen sin ven til at overvintre. Nu er så fjordboen med ude i kajak og er noget fremmed overfor det hele. Bl.a. er han vældig forbavset, da kystboen fanger en stor hval. Alligevel tænker fjordboen ved sig selv, at vinden herude da vist ikke er så kraftig; fjordvinden er meget værre, mener han. Så kommer imidlertid en dag en rigtig nordvestenstorm, og fjordboen får revideret sin opfattelse. Efter mange strabadser lykkes det at komme i land, men da har fjordboen fået knust sin ene testikel. Kystboen siger, at han må da endelig komme med ham ud i kajak en anden gang, og fjordboen lover det, men dette blev den første og eneste gang, han overvintrede ude ved kysten.
Var.: Quloroq.
Hist.: Hendriks data: Første hit ved søgning på Hendrik / Hintrik |
Qattaamik / Qattaaq
Dokument id: | 1775 |
Registreringsår: | 1862 |
Publikationsår: | 1996 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Sigismund |
Nedskriver: | Rink, H. |
Mellem-person: | |
Indsamler: | Thisted, K. og Thorning, Gaaba (Thisted, K. og Thorning, Gâba) |
Titel: | Qattaamik / Qattaaq |
Publikationstitel: | Oqalualaartussaqaraluarnerpoq ... Måske nogen kunne fortælle ... |
Tidsskrift: | |
Omfang: | ss. 72 - 73 nr. 11 |
Lokalisering: | Qoornoq: Nuuk / Godthåb |
Note: | |
Red. med Indledning og kommentarer og / eller resuméer: Kirsten Thisted og Gâba Thorning. Orig. håndskr. NKS 2488, IV, 4', s. 31 - 33, nr. 11.
Rink 1866-71, II, nr. 21, s. 51 - 53 er en tekstnær oversættelse.
Kortfattet engelsk resumé i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh and London: W. Blackwood and Sons, nr. 46, s. 279 - 280, dvs. den midterste fortælling af tre under overskriften: The Kayakers in Captivity with the Malignant Ignersuit. Resumé: Qataaq, der er åndemaner og aldrig bruger fangstblære, røves af de fæle innersuit, da han trækkes ned under vandet af en lille sæl. Innersuit skærer næsen af Q. og hænger ham op i en rem. Q. tilkalder sine hjælpeånder, bl.a. sin Equngasoq, der dræbes, og tre innersuit af den venlige type. De knaser fingerleddene på de fæle innersuit og overvinder dem. Q. genopliver sin Equngasoq ved pustning, og denne skaffer ham til gengæld hans næse tilbage på plads. Remmen, som de fæle innersuit bandt Q. med, bruges senere i mindre stykker som effektive amuletter til små drenge, der skal lære kajakfangst.
Var.: Kuvitsina hos innersuit; Maqio; Ujúnguaq, åndemaneren fra Tuapait; Sydlændingen Ulaajuk; Taatsiarsuaq; Vennerne 256v nr. 350;
Hist.: I en note forklarer Rink (1866-71, II: 188 og 1868) om de to forskellige slags innersuit: de som bor øverst, ved højvandsmærket, og de som bor nederst, under lavvandsmærket. Mens angakkut erhverver de øverste som hjælpånder, er de nederste ondartede, det er dem som ingen næser har, og som derfor har den kedelige vane også at skære næserne af menneskene. De røver menneskene ned til sig og piner og plager dem og holder dem bla. fangen ved at lade tanglopper æde kødet af deres ben, så de ikke kan løbe deres vej. De øverste innersuit har næser, men deres øjne er røde, som mågers. Det er kun angakkut de redder fra at omkomme i kajak, når disse har dem som hjæælpeånder og tilkalder dem, når de er i vanskeligheder, men også almindelige mennesker nyder godt af deres hjælp, fordi de af og til hjælper med at såre en harpuneret sæl. Bagefter kan man så se sår, der er mindre og slet ikke passer til fangernes våben. Forklaringerne har Rink fra Hendrik; Rink bemærker, at Hendrik selv har set dette på en fangen sæl. Innersuit hjælper altså også de døbte, konkluderer Rink.
Forestillingerne om de to typer innersuit skyldes muligvis kristen påvirkning (onde djævle nederst)
Også andre ånderacer end disse innersuit lader forskelligt kryb æde kødet af deres tilfangetagne menneskers ben. se fx: Kvinder flygter til indlandet nr. 39 |

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com