Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Introduktion

Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.

Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.

Download søgemanual som pdf her.

Søgning på Widimi gav 3 resultater.

Natarteq

Print
Dokument id:26
Registreringsår:1934
Publikationsår:1993
Arkiv navn:
Fortæller:Widimi fra Kulusuk
Nedskriver:Victor, Paul-Émile
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Natarteq
Publikationstitel:La civilisation du phoque, II
Tidsskrift:
Omfang:s. 177 - 178
Lokalisering:Kulusuk: Tasiilaq / Ammassalik
Note:

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

Resumé:

Nattarteq er blevet meget gammel, mange koner er en for en døde fra ham. Med den sidste lever han fattig på en boplads, hvor folk gerne beder ham fortælle, men aldrig giver ham andet end ben uden kød til gengæld. En dag han får en kødløs ryghvirvel fremstiller han en tupilak (hekseri), som han lader dræbe alle bopladsfæller. Da han får nys om at nabobopladserne vil ham til livs som hævn, stuver han umiakken / konebåden og ror med sin kone til øen, Immikoortoq nær Quarmiit, hvor han fremstiller en ny tupilak, der berøver forfølgerne deres fornuft / sila. De tar hjem med uforrettet sag, og da tupilakken også har skadet hans bopladsfællers forstand, stiller de ingen spørgsmål om årsagen til hans flugt. Næste sommer rejser han ind i sundet mellem Ammassalik og Sermilik og senere bosætter han sig helt inde i Sermiliks bund ved Qiba (kvanstedet). Her siges han at være blevet venner med nogle kæmper fra indlandsisen, timersit / timersiit.

 

Var.: Nattattoq.

Hist.: Nedfald af meteorsten, eller klippesten med forårssmeltningen fra bjergtoppene, kan forekomme og muligvis give anledning til en sådan fortælling.

uden titel

Print
Dokument id:1991
Registreringsår:1935
Publikationsår:1993
Arkiv navn:
Fortæller:Widimi
Nedskriver:Victor, Paul-Émile
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:uden titel
Publikationstitel:La civilisation du phoque, II
Tidsskrift:
Omfang:s. 336 - 337
Lokalisering:Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik
Note:

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

 

Resumé:

De døde i himlen er ikke misundelsesværdige. Deres eneste føde er ravneunger og blåbær. Selve angakoq'ens / åndemanerens besøg er skildret i en sang:

Som afsjælet var han på besøg i himlen, kom til en stor sort sø, på hvis bredder det vrimlede med maddiker. Disse var i virkeligheden lig. Tre personer fiskede i et vandløb. I husgangen til et lille hus vrimlede det ligeledes med maddiker, der i virkeligheden var lig.

 

Var.: Også Thalbitzer indsamlede denne sang: The Ammassalik Eskimo, II, 1923: Nos. 112, 113, 217. Vedr. dødsriger se Sonne 2000 og GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere).

Un récit de Widimi / Widimi fortæller

Print
Dokument id:37
Registreringsår:1935
Publikationsår:1993
Arkiv navn:
Fortæller:Widimi
Nedskriver:Victor, Paul-Émile
Mellem-person:
Indsamler:
Titel:Un récit de Widimi / Widimi fortæller
Publikationstitel:La civilisation du phoque, II
Tidsskrift:
Omfang:s. 96
Lokalisering:Kulusuk: Tasiilaq / Ammassalik
Note:

Hele værket: Victor, P.E. & J. Robert-Lamblin: La Civilisation du phoque, t.I:Jeux, gestes et techniques des Eskimo d'Ammassalik. A. Collin - R. Chabaud, 1989, 312 p.; t.II:Légendes, rites et croyances des Eskimo d'Ammassalik. R. Chabaud, Paris, 1993, 424p.

 

Resumé:

Som dreng blev Kunnitsi i Kangertik / Kangaartik, nær Kulusuk spået af den gamle Akitsukujuk, Doti's mor. Hun spurgte ham hvorfor han havde grædt om morgenen. Det var fordi hans eneste legekammerat, Sitsigurtu eller Ajivalik, var rejst med sine forældre til Qitadiwaj. Forudsigelsen lød at han kun ville få sønner hvis han undlod nogensinde at skære kvanstilke med kniv eller rive dem over. Han skulle plukke dem med rod og det hele. Skønt Kunnitsi glemte tabuet fik han fem sønner og en enkelt datter. Men mens han fortalte, trådte Jorcua's ældste søn ind. Kunn. pegede på ham og sagde Kuani (kvan), som var drengens 'hedenske' navn.

 

Hist.: Historisk.

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@remove-this.gmail.com.