Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
oqalugtuaq ugpernángitsoq kalâtdlit oqalugtuât / Kvinden som mand
Dokument id: | 164 |
Registreringsår: | 1826 |
Publikationsår: | |
Arkiv navn: | NKS, 2488, II, 4' |
Fortæller: | Zackarias |
Nedskriver: | Steenholdt, Wittus |
Mellem-person: | Kragh, Peder |
Indsamler: | Rink, H. |
Titel: | oqalugtuaq ugpernángitsoq kalâtdlit oqalugtuât / Kvinden som mand |
Publikationstitel: | |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 164 - 165, nr. 57 |
Lokalisering: | Aasiaat / Egedesminde |
Note: | |
Dette håndskrift er en seminarieelevs afskrift, formentlig af Steenholdts renskrift: NKS 2488, VI, ss. 5v - 5h.
Sammenstykket oversættelse af denne og en anden variant i Rink 1866-71, Eskimoiske Eventyr og Sagn, I: nr. 39. Ultrakort resumé på engelsk i Rink, H. 1875 (genoptryk 1975, New York: AMS Press Inc.), Tales and Traditions of the Eskimo, Edinburgh, London: W. Blackwood and Sons, nr. 92, ss. 442 - 443: The Woman who wanted to be a man.
Oversættelse i fyldigt resumé ved Chr. Berthelsen:
En fortælling man ikke kan tro på. En grønlandsk fortælling d. 13. oktober 1826. En kvinde, der havde en søn, sagde engang: "Gid man kunne få den eneste pige i den store søskendeflok til svigerdatter - til en yndlings- svigerdatter, som man hele tiden kunne kigge på." Sønnen fik den eneste pige i den store søskendeflok til kone. En dag, da han kom hjem fra fangst med en sæl, var hverken konen eller datteren hjemme. De var taget bort. Han tog ud for at lede efter dem. Så fik han øje på et lille hus. Derinde fandt han sin kone, men moderen var der ikke. Han fik sin kone til at lave sig et skjul overfor briksen. Hen på aftenen larmede det udenfor. Det var moderen. Hun råbte på sin svigerdatter, der straks gik ud og kom ind igen trækkende en netside efter sig. Moderen bad svigerdatteren åbne sælens mave. Det gjorde hun, og varmen inde fra sælen dampede ud hen over gulvet. Moderen satte sig på gulvet og begyndte at agere kajakmand med en kammiut (et redskab til blødgøring af kamikker) som åre. Hun opdagede ikke, at sønnen var der.
Dagen efter tog moderen igen af sted på fangst, og det samme gentog sig. Men denne gang tog moderen en tromme frem og dansede for at varme sig - som hun sagde. Hun sang følgende: "Jeg fik en søn, og det viste sig, at jeg ville fratage ham hans kone. Jeg kunne godt anskaffe mig en penis." Da hun var færdig med at danse, agerede hun igen kajakmand. Hun var flere gange lige ved at støde imod væggen, og hun styrede direkte imod sønnen. Da hun kom ganske tæt til ham, forskrækkede han hende. Hun udbrød: "Å, hvor er jeg træt." Hun blev så afkræftet, at hun faldt om på gulvet og tabte en stor penis, forspidsen af kajakken, ned på gulvet. Sønnen dræbte både sin mor og sin kone, hvorefter han tog hjem.
Var.: Ukuamaaq
Kommentar: Om kajakkens kropssymbolik i Canada se Thérien, Michèle: Le Corps inuit. Paris: SELAF/PUB, 1987. Jens Rosing har et sted (Tidsskriftet Grønland ?) en artikel om kajaksymbolik i Grønland. Vedr. fortællingens omvendte kønsrelationer, se kommentarer til nogle af de andre versioner. |
Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com