Introduktion
Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca. 2280 fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes.
Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling.
Download søgemanual som pdf her.
Søgning:
Iarqas far / Iaqqa
Dokument id: | 559 |
Registreringsår: | 1961 |
Publikationsår: | 1963 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Asiineq (Asîneq / Ningâvan / Ningaavan, Laurits) |
Nedskriver: | Rosing, Jens |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Iarqas far / Iaqqa |
Publikationstitel: | Sagn og Saga fra Angmagssalik (Jens Rosing) |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 65 - 66 |
Lokalisering: | Kûngmîn / Kuummiut / Kuummiit: Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
NB: Fortællingen indledes altid af en anden end den, der fortæller den til ende. Den fortsættes hér af ûmâtsiakajik / Uumaatsiakajik / Uitsalikitseq, Evan.
Resumé: Denne fortælling indledes altid af en anden end den, der fortæller den til ende. En Qinngeq-mand tar til Immikeertoq for at ligge med kvinderne, mens mændene ikke er hjemme. Undervejs må han gøre ophold i et ubeboet hus, hvor en skræmmeånd dukker op og drives bort af hans toornaarsuk, en "sagdiliilijaq" ("løgner" ? BS). På Immikeertoq er også den gamle "Iaqqas far" hjemme. Efter et godt måltid kommer et genfærd ind i husgangen og truer med at udrydde alt levende. Gæsten, der gnider sin bare numse mod kvinderne bagest på briksen, er ikke I.s far til megen hjælp. Denne vil smide stenplader fra gulvet mod genfærdet, men magter det ikke. Til slut smider han en brændende lampe mod genfærdet, der flygter. I.s far løber efter det med en øseske. Man finder bagefter en halv lampe i husgangen og den anden halvdel neden for møddingen. Fortællingen har nok oprindeligt været længere.
Hist.: J. Rosing eller hans informanter mener, at fortællingen skildrer et møde mellem dorset- og thulekultur. Måske er det så genfærdet, der repræsenterer dorset. Vedr. toornaarsuk se: Sonne, Birgitte: Toornaarsuks forvandlinger. Religionssociologiske Perspektiver. Særnummer af Chaos, 1985: 117 - 136, + GTV (= Grønlændernes traditionelle verdensbillede - p.t. under omarbejdelse, tilhæftes senere) |
Maratse / Maratsi helbreder Iarqa / Iaqqa
Dokument id: | 1696 |
Registreringsår: | 1961 |
Publikationsår: | 1963 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Saajooq (Sâjôq / Maratsi, Odin) |
Nedskriver: | Rosing, Jens |
Mellem-person: | |
Indsamler: | |
Titel: | Maratse / Maratsi helbreder Iarqa / Iaqqa |
Publikationstitel: | Sagn og Saga |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 275 - 277 |
Lokalisering: | Sermiligâq / Sermiligaaq: Tasiilaq / Angmagssalik / Ammassalik |
Note: | |
Resumé: Fortsættelse af Saajooqs fortællinger om Maratsi.
Iaqqas far sender bud efter Maratsi om at helbrede hans datter for en kraftig betændelse i lænden. M. bruger ikke tromme, men lægger sig på briksen under et skinddække og gnider håndfladerne mod hinanden. Han lader sig besætte af sin storbjørn, skærer hul i betændelsen, slikker blod og materie op, suger resten ud, blir atter menneske og lader sig besætte af en anden hjælpeånd, der heler såret med pustning. M. lader derefter alle sine hjælpeånder besætte sig på skift og blir atter sig selv. Klog af skade fra et tidligere forsøg på at helbrede en anden patient, nægter M. at modtage nogen betaling, før I. er helt rask. Ellers vil hun dø. Hun kommer sig langsomt, og da hun er så godt som rask, forærer hendes far M. en snehvid hanhund og såleskind af en halv remmesæl. Da hun er aldeles rask, får M. en kostelig savklinge af jern. Som sig hør og bør praler M. ikke af helbredelsen. Den lykkedes blot ved et tilfælde.
Var.: Rosing Jens, Hvis vi vågner til Havblik, 1993: 110-112
Hist.: Åndemaneren / angakkoq Maratsi levede ca. 1854 til 1923 og var fætter til Sanimuinnaq og Narsingarteq. Saajooq/Odin Maratsi 1905-74, ældste barnebarn af Maratsi. |
Nordboerne
Dokument id: | 566 |
Registreringsår: | 1936 |
Publikationsår: | 1963 |
Arkiv navn: | |
Fortæller: | Iaqqa (Iarqa) |
Nedskriver: | Rosing, Otto |
Mellem-person: | Rosing, Jens |
Indsamler: | Rosing, Otto |
Titel: | Nordboerne |
Publikationstitel: | Sagn og Saga fra Angmagssalik (Jens Rosing) |
Tidsskrift: | |
Omfang: | side 39 - 40 |
Lokalisering: | Tasiilaq / Ammassalik |
Note: | |
Resumé:
Ved Kuummiit / Kuummiut boede engang flere end tre hvide mænd, der tog konen af et eskimoisk ægtepar, de havde som tjenere, til fælleskone. Befolkningen satte derfor ild på deres hus med et par forheksede kvindehusbukser som lunte. Kun to hvide mænd undslap. De øvrige brændte op. I en variant satte man ild til huset, fordi de hvides ildrøg skræmte fangstdyrene bort. I en anden variant, der stedfæstes til Kulusuk, sker det fordi man ikke kan have sine forråd i fred for de hvides tyverier. En sang nævner den frygt de hvide vækker. De har tilmed ingen kød på læggene.
Var.: søg på: nordbo. Men kun afbrændingen af huset er fast element i de vestgrønlandske varianter.
Hist.: Der har næppe nogensinde været nordboere i Ammassalik-området. Beviset for fortællingens sandhed ser østgrønlænderne i de trækul, som man ofte finder de to steder. Man har hørt nordbohistorier fra Sydvestgrønland via sydøstgrønlænderne. Om disse fortællinger se Kleivan 1982. Og Thisted 2001: on Narrative Explanations. Scandianvian Studies vol 73(3): 253-295, der også refererer Jette Arneborgs undersøgelser. |

Databasen med myter og sagn er udarbejdet af Birgitte Sonne, f. 4. jan 1936, mag art i religionssociologi, pensioneret fra Afd. for Eskimologi, TORS, KU i 2006. Har forsket i og skrevet om grønlandske myter og sagn i en halv menneskealder - og gør det stadig. Kan nås med spørgsmål på bbsonne81@. gmail.com