English

Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Kildesamlinger

KILDESAMLING: RELATIONEN DANMARK-GRØNLAND

Denne kildesamling er udarbejdet med det formål at hjælpe undervisere, studerende og elever på ungdomsuddannelser med at bruge Grønlandsregistranten til at finde historiske kilder, som kan belyse relationen mellem Danmark og Grønland, særligt de forskellige aspekter af koloniseringen og aktuelle problematikker.

Kildesamlingen er inddelt i seks temaer, som alle er valgt med henblik på at give eleverne et indblik i de dynamikker og problematikker, som afspejles i den nutidige relation, samt med henblik på at understøtte en række af de undervisningsforløb, som blandt andre de grønlandske huse og Nordatlantens Brygge tilbyder. Da temaerne fordeler sig over en periode på 300 år, er det selvsagt ikke muligt at fremstille dem ud fra et dækkende antal kilder, men nærværende samling skal ses som en dør til at finde flere kilder og til at grave dybere ned i arkiverne.

1. Mission og verdensopfattelse

2. Handel

3. Råstoffer og minedrift

4. Ekspeditioner

5. Modernisering og danisering

6. Vejen mod selvstændighed

Man kan dykke ned i de enkelte temaer separat, men alle temaer hænger sammen, og man skal tænke dem på tværs, hvis man vil forstå tingene i deres rette sammenhæng og for at få et indblik i den historiske relation imellem Danmark og Grønland. Kilderne i nærværende samling giver således ikke det fulde billede af relationen, men de er sammen med bl.a. Grønlandsregistranten en nøgle til forståelse og en mulighed for at nuancere historien og selv at arbejde videre med relationen dengang og nu.

For hver kilde er der en henvisning til det pågældende arkiv samt arkivnummer, så man selv kan undersøge arkivalierne nærmere. Henvisningen er markeret med [ … ].

Der er i en årrække sket en omfattende digitalisering af arkivalier, men det er langt fra alt, der ligger offentligt tilgængeligt, og meget mangler stadig at blive digitaliseret. Derfor skal man være opmærksom på, at hvis man ønsker at få adgang til arkiverne, kan der være ventetid både i forhold til at få tilsendt arkivalier og/eller at få adgang til arkiverne.

Under hvert emne er der:

- 5-6 konkrete kilder lagt frem med henvisningen til de arkiver, hvor originalmaterialet ligger

- Forslag til emneord inden for emnet, som kan søges i Grønlandsregistranten

- Henvisning til yderligere læsning og inspiration, hvorfra der kan søges mere materiale

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.

Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:

Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:

Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min: