Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Introduktion til kildesamling 4: Ekspeditioner

Fra 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet blev der foretaget mange ekspeditioner fra Europa og USA. Ekspeditionerne havde som regel videnskabelige formål, både naturvidenskabelige og kulturelle, men de var samtidig led i udvidelsen af kolonimagternes områder. Dette var også tilfældet i Grønland og resten af Arktis. For de fleste ekspeditioner var den lokale befolknings evner til at overleve og finde vej i områderne uundværlige.  

Søg i Grønlandsregistranten for flere kilder. Forslag til emneord: Ekspedition, kortlægning, stednavne, indsamling, etnografi, beretning, vardeberetning, ekspeditionsdeltager

Kilde 1: Kontrakt mellem Hans Hendrik og C. F. Hall [Arktisk Institut, A258, lb.nr. 1]

Hans Ø/Tartupaluk ligger i Nares Strædet mellem Grønland og Canada. Øen er opkaldt efter den grønlandske fanger og ekspeditionsdeltager Hans Hendrik Suersuaq (1832-1889), der var med på en lang række ekspeditioner. Han skrev senere en række beretninger om sine ekspeditioner.

Hans Ø var i årevis centrum for en strid mellem Danmark og Canada, der begge gjorde krav på det ubeboede ø. I 2022 indgik de to lande en aftale om deling af øen.

’”Polaris” fortsatte til Upernavik, hvor den nu 36 år gamle Hans Hendrik blev hyret som menig mand og hundekusk, og han måtte tage Mequ [hans kone] og tre børn med, og ”… saa længe Ekspeditionen varer, vil han have en Lønning af 50 Rdb Rigsmønt maanedlig foruden fri Station for ham og hans Familie, som følger ham paa Ekspeditionen, dog vil han af sin Lønning have at betale de Klædningsstykker, han maatte have nødig til sig og sin Familie, og hvad han maatte have til Gode ved Ekspeditionens Tilbagekomst til Upernavik, foranstaltes ham dersteds udbetalt.” Ansættelseskontrakten var underskrevet C.F. Hall og Hans Hendrik og bevidnet af den konstituerede kolonibestyrer Lauritz Elberg.” (Jan Løve: Hans Hendrik og Hans Ø, 2016, s. 37)

Bemærk lagseglet med krone og isbjørn.

Kilde 2: [afventer]

Kilde 3: Kort brugt ved Danmark-ekspeditionen 1906-08 [Arktisk Institut, K0076-038]

Bemærk på kortet hvordan Nordøstgrønland ikke er optegnet. Ekspeditionens opgave var netop at kortlægge området. Leder af Danmark-ekspedition Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund omkom på ekspeditionen.

Kilde 4: Skinddatabasen [Nationalmuseet og Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu]

En del af ekspeditionerne i Arktis havde et etnografisk sigte, altså indsamling af kulturelle genstande. Mange museer har i dag store samlinger af etnografiske genstande taget med til fx Europa, og flere steder er man påbegyndt en repatrieringsproces, hvor man tilbageleverer genstande til de lande eller folkeslag, som genstandene oprindeligt stammer fra. Dette gælder også mellem Danmark og Grønland, hvor man i 1990erne tilbageførte genstande fra Nationalmuseet til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, ved projektet Utimut. En af de store samlinger, som er indsamlet på bl.a. 5. Thule Ekspedition (1921-24), er samlingen af skinddragter, som er blevet digitaliseret og kan ses her.

Kilde 5: Overdragelsesdokument [Arktisk Institut, A359, lb.nr. 2]

I 1910 anlagde Knud Rasmussen Handelsstationen i Kap York (Thule). På dette tidspunkt var området ikke en del af de danske koloniområder. Det var her Knud Rasmussen sammen med Peter Freuchen handlede skind, pels mm., som de kunne tjene penge på til de såkaldte Thule-ekspeditioner. Knud Rasmussen døde i 1933. Samme år var det ved domstolen i Haag blevet afgjort i en strid mellem Norge og Danmark, at Nordøstgrønland var under dansk overhøjhed. Da Knud Rasmussen døde, arvede hans enke Dagmar Rasmussen handelsstationen, og hun solgte den til den danske stat i 1937. Først da var hele Grønland en dansk koloni.

Kilde 6: Jette Bang, fotograf og forfatter [Arktisk Institut, fotosamling]

Jette Bang (1914-1964) var uddannet fotograf. I 1936 fik hun tilladelse af Grønlands Styrelse til at rejse ind i Grønland for at fotografere. Hun var på en række ekspeditioner til Grønland, og det blev til over 10.000 fotos. Udover de mange dokumentariske fotos blev Jette Bang også hyret til at lave en film. Det blev til filmen ’Inuit’ (1940) og en lille række kortfilm. Alle fotografierne ligger på Arktisk Institut. De er digitaliseret og kan ses ved at søge i databasen Arktiske Billeder.

Kilde 7: Udvalgte fotografier fra www.arktiskebilleder.dk [Arktisk Institut]

Arktisk Institut, 08625: Konebådsekspeditionen 1885, ungt ægtepar: Atatak og Saningasek. Fotograf: Hans Knutsen Fotografiet blev i denne periode brugt som dokumentation på ekspeditioner. Senere kom også filmen til. Inuit blev ofte fotograferet forfra, fra siden og bagfra som led i den racemæssige tilgang man dengang havde til andre kulturer og folkeslag, som man anså som laverestående.

Arnarulunnguaq var med på Knud Rasmussens 5. Thule Ekspedition, hvor hun sørgede for bl.a. madlavning, syning og husbyggeri. Hun er et af de mange eksempler på, hvordan ekspeditionerne var afhængige af inuit, både dem som var med på ekspeditionerne, men også af de lokale inuit. Mange af dem har aldrig fået en plads i historiebøgerne.

Henvisninger til videre læsning og inspiration:

Hans Hendrik og Hans Ø. Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer. Jan Løve, Det Grønlandske Selskab, 2016.

Jette Bang. Leise Johnsen, Milik, 2017

Dansk ekspeditionshistorie, Hansen, Harbsmeier et al. (red.), Gads forlag 2021

 

Film:

Alinea/Candofilm: Dem, der bor langt borte/Those who live far away

Jette Bang: Inuit

Danmark på film: Grønland

 

Podcasts:

’Arktiske Historier’, Arktisk Institut

 

’Den yderste grænse’, Bjørn Harvig/Vores Tid – Nationalmuseets mediehus & 24syv. Podcastserien er handler om ekspeditioner i hele verden. Nedenstående episoder handler om Grønland og/eller Arktis. Her er et udvalg af episoder om ekspeditioner i Grønland:

S1E10. Ejnar Mikkelsen: Fanget i iskold træhytte på Grønlands østkyst i næsten tre år

Den yderste grænse: S1E10. Ejnar Mikkelsen: Fanget i iskold træhytte på Grønlands østkyst i næsten tre år on Apple Podcasts

S3E3. Knud Rasmussen: Den Store Fortryller

Den yderste grænse: S3E3. Knud Rasmussen: Den Store Fortryller on Apple Podcasts

S3E6. Ludvig Mylius-Erichsen: Skarpt blik. Skarp pen.

Den yderste grænse: S3E6. Ludvig Mylius-Erichsen: Skarpt blik. Skarp pen. on Apple Podcasts

S5E2. Jette Bang: Fotograferede hverdagsliv i Grønland

Den yderste grænse: S5E2. Jette Bang: Fotograferede hverdagsliv i Grønland on Apple Podcasts

S5E4. Arnarulunnguaq Peary: Første kvinde, som gennemførte en slæderejse fra Grønland til Stillehavet

Den yderste grænse: S5E4. Arnarulunnguaq Peary: Første kvinde, som gennemførte en slæderejse fra Grønland til Stillehavet on Apple Podcasts

S8E1. Hans Hendrik: Den oversete polarhelt

Den yderste grænse: S8E1. Hans Hendrik: Den oversete polarhelt on Apple Podcasts

S8E3. Konebådsekspeditionen

Den yderste grænse: S8E3. Konebådsekspeditionen on Apple Podcasts

S8E6. De grønlandske medlemmer af 5. Thule ekspedition

Den yderste grænse: S8E6. De grønlandske medlemmer af 5. Thule ekspedition on Apple Podcasts

S8E7. Matthew Henson: Fulgte Robert Peary på polarekspeditioner i 18 år

Den yderste grænse: S8E7. Matthew Henson: Fulgte Robert Peary på polarekspeditioner i 18 år on Apple Podcasts

 

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.

Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:

Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:

Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min: