Dokumentation og formidling af Danmarks historie i Grønland og Arktis

Introduktion til kildesamling 1: Mission og verdensopfattelse

Denne kildesamling består af en række kilder om både inuits traditionelle verdensopfattelse og de danske og tyske missionærer i Grønland. Kilderne kan danne grundlag for en dialog om fx kakiuineq [tatoveringer], konflikten mellem mission og handel eller statuen af Hans Egede i henholdsvis Nuuk og København.

Søg i Grønlandsregistranten for flere kilder. Forslag til emneord: kirkebog, myte, ekspedition, dagbog, missionær, kateket, dåb, begravelse, vielse, kirke, amulet

Kilde 1: Uddrag af Niels Egedes dagbog, februar-marts 1760 [Arktisk Institut, A499, lb.nr. 2]

Niels Egede (1710-1782) var søn af missionæren Hans Egede. Niels Egede voksede således op i Grønland og talte både dansk og grønlandsk. Han grundlagde kolonierne Egedesminde, i dag byen Aasiaat, og Holsteinsborg, i dag Sisimiut.

Da håndskriften er meget svær at læse, er dagbogssiderne efterfulgt af en transskriberet version foretaget af Louis Bobé, udgivet i Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift, 1943.

Kilde 2: Kirkebog, Sisimiut/Holsteinsborg 1801-1823 [Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu]

Hovedministerialbog Holsteinsborg Præstegæld 1. 1801-1823.

Kilde 3: Akvareller af Konrad Nuka Godtfredsen fra bogen "Hermelinen" [Nationalmuseet]

Akvarellerne er en del af et større formidlingsprojekt mellem Danmarks Nationalmuseum og det grønlandske undervisningsmiddelforlag Ilinniusiorfik om Grønlands forhistorie.

Kilde 4: Julestjerne [Arktisk Institut, G0346-001]

Den orange julestjerne hænger i vinduerne i mange grønlandske hjem fra 1. søndag i advent til Helligtrekonger, d. 6. januar. Det fortælles, at stjernen blev indført i Grønland af Hernnhutterne. De var en kristen brødremenighed, der som missionærer kom til Grønland i 1733 og var aktive helt frem til omkring 1900.

Kilde 5: Uddrag af Knud Rasmussens etnografiske optegnelser fra 5. Thule Ekspedition (1921-24). [Det Kongelige Bibliotek, Bind II, s. 23-25]

Knud Rasmussen skrev 21 bind med etnografiske optegnelser, men disse er ikke blevet transskriberet. Man kan se gengivelse af beskrivelsen i fx Knud Rasmussens beskrivelse fra samme rejse i bogen: Den store slæderejse fx s. 106-109. Alle bind ligger i digitaliseret udgave på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside

Kilde 6: Udvalgte fotografier fra www.arktiskebilleder.dk [Arktisk Institut]

Arktisk Institut, d1564: Præster og nyuddannede kateketer, Godthåbs gamle Seminarium ca. 1898. Fotograf: Christian Wilhelm Schultz-Lorentzen.

Arktisk Institut, p53056: Kirke - og missionshuset i Frederikshåb [i dag Paamiut]. Samlingen indeholder 16 billeder fotograferet af familien Bugge under deres ophold i Sydgrønland i starten af 1900-tallet. Ukendt fotograf

Henvisninger til videre læsning og inspiration:

'Mission i Grønland - samarbejde og modsætninger', af Anne-Mette Petersen, Tidsskriftet Grønland, nr. 9, 1991

Sonnes database: Database med over 2000 myter og sagn med kildehenvisninger.

Film:

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv: Kort film om Qilakitsoq-mumierne fundet ved Uummannaq (tekst samt en kort film), om verdensopfattelse, tabuer, død, tatoveringer mm.

De grønlandske ånder – Kristian fortæller 1931, klippet er fra Knud Rasmussens 6. Thule-ekspedition. Bemærk årstallet: I Østgrønland blev de sidste døbt i begyndelsen af 1900-tallet (i 1920erne).

Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.

Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.

(+45) 3231 5052

Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:

Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:

Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min: