Introduktion til kildesamling 2: Handel
Koloniseringen af Grønland var i høj grad baseret på handel. Den danske kolonimagt ønskede at tjene penge på de varer, man kunne hente i Grønland som skind, pels og tran. Senere kom også fiskeriet til. Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) havde monopol på handelen i perioden 1776-1950. Det galdt både varer ind og ud af landet. Tran brugte man til blandt andet gadelamper i København, mens barder fra hvaler blev brugt til paraplystativer og krinoliner. Centrum for handelen var Kongelige Grønlandske Handelsplads i København, hvor et par af lagerbygningerne stadig ligger.
Søg i Grønlandsregistranten for flere kilder. Forslag til emneord: Handel, kolonibestyrer, udstedsbestyrer, tran, skind, generaltakst, hvalfangst, fiskeri
Kilde 1: Farvelagt stik." The Greenland Whale Fishery". Vdr. Maulen delin og T. Willson fecit, ca. år 1700 [Museet for Søfart, 000062611]
I 1600-1700-tallet foretog europæerne en omfattende hvalfangst i havene omkring Grønland. Den Kongelige Grønlandske Handel (Danmark) fik monopol på hvalfangsten i 1776.
Kilde 2: Uddrag af Generaltakst 1798 [Arktisk Institut, A315]
Prissætning på handelssvarer og proviant i Grønland 1798.
Kilde 3: Uddrag af Henriette Egedes dagbog: 12. februar 1833 - 28. marts 1833 [Arktisk Institut, A301, pk. 6, lb.nr. 102]
Henriette Egede var i udstedsbestyrerhustru i Grønland i 1800-tallet. Der findes meget få kilder skrevet af danske kvinder om deres liv i den periode i Grønland. Da håndskriften er meget svær at læse, er dagbogssiderne efterfulgt af en transskriberet version foretaget af Inge Seiding, udgivet af Det Grønlandske Selskab, 2017.
Henriette Egedes Dagbog, Inge Seiding/Det Grønlandske Selskab, 2017, s. 58-62
Kilde 4: ’Indberetning til Directionen, Colonien Egedesminde, den. 31. Marts 1877’ [Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu]
Skematisk indberetning om forholdene i kolonien Egedesminde, i dag Aasiaat.
Kilde 5: Spækkrog [Fiskeri- og Søfartsmuseet, 1966-446]
Hvalfangst og fiskeri var en af de største indtægtskilder for KGH. Op igennem 1950erne og 1960erne voksede erhvervet betragteligt. Hvis man ser bort fra bloktilskuddet er fiskeriet i dag en af de største indtægtskilder for Grønland.
Kilde 6: Udvalgte fotografier fra www.arktiskebilleder.dk [Arktisk Institut]
Arktisk Institut, p26871: Københavns Havn, KGH, ca. 1933. Ukendt fotograf.
Arktisk Institut, p25479: Udstedsbestyrer Sofus i sin butik i Sammisoq (Sydgrønland), 1934-35. Fotograf: Ulf Gad
Henvisninger til videre læsning og inspiration:
’Gaven/Tunissut’, tegneserie om Grønlands forhistorie. Af Konrad Nuka Godtfredsen, Hans Christian Gulløv og Lisbeth Valgreen. Udgivet i samarbejde mellem Ilinniusiorfik og Danmarks Nationalmuseum, 2015.
Podcast:
Grønlandsregistranten er dansksproget, fordi den helt overvejende del af de arkivalier, der er tale om, er formuleret på dansk. I særlige tilfælde oversættes meddelelser til grønlandsk, men indtil videre vil sekretariatet desværre ikke være i stand til at kommunikere på grønlandsk.
Spørgsmål til det generelle indhold i Grønlandsregistranten kan rettes til arkivet på [email protected]. Ret desuden gerne henvendelse, hvis der er kendskab til en relevant aktør, der ikke fremgår af Grønlandsregistranten. Spørgsmål vedr. specifikke oplysninger om samlinger eller arkivalier rettes direkte til den pågældende aktør.
(+45) 3231 5052
Vejledningsvideo - introduktion 1,3min:
Vejledningsvideo - geografisk kort 2,2min:
Vejledningsvideo - tekstsøgning 3,4min:
